Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Marts 1818.
Bertold er biet vedhugger og har faat sig en
hytte over i Karskaret.
Igaar fødte Aga en liden jente. De bar hende
ikke til Holdenslag. De sendte bud efter mig, for
at jeg skulde døbe hende. Jeg er ikke præst, jeg
tør ikke stjæle noget navn fra almanaken. Skoglilje
kaldte jeg barnet, og med vand fra skogen døbte
jeg det.
Paaskedag 1818.
Naar vil engelen komme og vælte stenen bort ?
„Aa jøje mig, aa jøje mig, vorherre er død!
Ja, det er jo det, jeg altid har sagt; aldrig faar en
vide noget i denne afkrogen. Saa vorherre er død?
Ja, ja, han var nu ingen ungdom længer, jeg har
nu hørt om ham, saalænge jeg har været til. Men,
jamen maatte han til, han og. Ja, hvem gaar fri,
hvem gaar fri ?" — Det var gamle Skog-Hans’ ord,
da han fik høie, at i Holdenslag var det langfredag
biet forkyndt fra prækestolen, at vor herre gud var
død for verdens synder.
Gramlingen mente det virkelig i dybeste alvor
og højeste forbauselse, skjønt han hver kvæld i sin
aftenbøn siger disse ord: „Pint under Pontius
Pi-latur, korsfæstet, død."
Det er bare en bøn med læberne. Den sande
bøn ber hjærtet kun i sin nød, i sin glæde; men
det er folk sig ikke bevidst. Dybt begravet ligger
endnu den sande gudstanke, sædeligheden.
Paaskenat eller paaskemorgen gaar folket her
ud i skogen, tænder op baal, skyder med løst krudt
og’ spejder ud i luften efter den pavelige velsignelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
