Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
dit arge trold!" skreg gatten rasende med ildrødt
ansigt, øjnene gnistrede, munden kneb sig sammen,
og fingrene grov sig krampagtig ind i halsen paa
dyret, — og før moren og søsteren kunde kaste sig
imellem, var kaninen død.
Da slog Matthis begge hænder for ansigtet og
raabte hjerteskjærende: „Gud, du almægtige, slig
maa jeg se, at sinnet gaar igjen i mine egne børn."
Faa minutter efter begyndte den syge at rase
skrækkeligt. Samme kveld døde han.
Svarte-Matthis grov de ned i skogen, fordi han
var drabsmand. Konen græd ustanseligt paa graven.
Da hun tilsidst var gaat sin vej, kom Enslingen og
plantede en liden gran paa graven.
St. Mariæ fødselsdag 1814.
Og saa har jeg da været omkring allesteds
i Winkelskogene. Jeg har været i Øvrewinkel, i
Miesenbachskaret, i Karskogene, i Lautergraben, i
Ulvegraven og i Fjelddalen; jeg har været oppe paa
sætrene og over i dalsænkningen, hvor det vakre
tjern ligger. Jeg har lært denne vidunderlige
fjeldegn at kjende og for en stor del ogsaa de
mennesker, som bebor den. Jeg har talt med baade gamle
og unge. Det koster adskillig møje og
misforstaaelser. De bedste er ikke saa gode og de værste
ikke saa slemme, som jeg trodde. Et par
undtagelser er der — synes mig — dog.
Jeg maa endog være lidt uærlig; folk maa ikke
vide, hvorfor jeg er her. Mange tror om mig, at
jeg har maattet flygte herud i skogene for noget, og
derfor har de mere tillid til mig; de synes, jeg er
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
