Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Min krop stivnede som min sjæl og mine
tanker. — I en vildmark, under en grans snetunge
grene blev jeg liggende ....
Et træskur, opfyldt af røg, og en levende ild
og en langskjægget mand og en brunkindet pige
omgav mig, da jeg vaagnede paa et leje af bar og
kvister. En skindfell laa over min krop. Ude
bruste det som af en fos eller af storm. Det Var
gode, venlige øjne, som saa paa mig fra de to
mennesker. Manden stelte med ilden; pigen heldte
mælk i munden paa mig. De vekslede ord i sit
vilde sprog; jeg skjønte ikke et eneste. Jeg tænkte
paa Henrik; paa den kjære klang i hans ord ....
Mine lemmer smertede frygtelig; manden gav mig
vaade omslag. Pigen holdt et lidet kors op for
mine øjne og mumlede en bøn. — Hun ber om
velsignelsen i døden, Andreas!
Du kjære vennehus i fiendeland, hvad der videre
hændte mig inden dine vægge, det ved jeg ikke
længer. Den brunkindede pige la ofte sin haand
paa min pande. Hvis det var kommet saa vidt
dengang, saa havde det været en skjøn død. Men
det gik anderledes. Jeg hører endnu det slag, der
splintrede hyttens dør. Krigskamerater trængte ind,
mishandlede den gamle mand og jog den
brunkindede pige fra mit leje. Mig slæbte de med, hen
gjennem stormen, hen gjennem ødemarkerne — efter
hæren.
Jeg var tilmode, som om de slæbte mig bort
fra hjemmet .... Guds er verden overalt. Men
mine kamerater slåp mig ikke, og det var mig
alligevel en glæde. Tro og paalidelig vilde jeg være,
vilde holde fast ved dem og tjene min store
feltherre.
Yed Rhinen kom jeg mig.. Og da vaaren kom
igjen, kom der nyt liv i mig ogsaa. Jeg var tre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
