- Project Runeberg -  Forhandlingerne paa det tredie skandinaviske eller nordiske Kirkemøde i Christiania den 29de, 30te og 31te juli 1861 /
88

(1862) [MARC] With: Wilhelm Andreas Wexels
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88
som Mangfoldige var det før 1825, der netop var det Aar,
hvori inn — den mageløse Opdagelse — indtraf.
Dog — jeg var det ogsaa en Stund, efterat Opdagel
sen var kommen mig for Øre, det vil sige: denne uiage
løse Opdagelse slog mig. Jeg gik andeu Gang i Aanden
til Profeten i Norden, — jeg kan næsten sige: jeg gik til
ham om Natten af Frygt for de andre Skriftlærde, og be
gjærede Indvielse i Hemmeligheden. Jeg Syltede, Gud ved
med det alleropmærksomste Øre! Det var saa sandt Alt,
hvad der blev sagt, eller rettere: man fandt det saa sandt
Alt, hvad jeg sagde. Jeg klagede over Skriftordets Mang
foldighed og Dunkelhed, — han ligesaa; jeg jamrede over
Skriflfortolkningens Vilkaarlighed og Forfængelighed, og
jo mere jeg jamrede, desmere syntes hans Øie at opkla
res; jeg udtalte for ham aabent og ærligt, hvad jeg sav
nede: en fast Grund at staa paa, — dette Bc£ jxoi tcqv";
men da sprang han op og raabte: "den har jeg; jeg har
Fodfæste; jeg har opdaget den Grundvold, som var til,
men som Faa eller Ingen saa; som aldrig har været rok
ket og aldrig kan rokkes; som Skrifttheologerne have ka
stet et Slør over, men som jeg, Historiens upartiske og
sanddrue Vidne, nu har fremdraget paany." Jeg var for
undret, ja paa en Maade betagen,, som man siger; skjønt,
da han kaldte sig Historiens sanddrue oprigtige Vidne, blev
jeg meer end betænkelig. Alligevel lyttede jeg med spændt
Opmærksomhed, og —• er jeg nogensinde bleven varm, har
jeg nogensinde faaet mine Øine op, og skuet lyslevende
for mig, i Virkelighedens hele Herlighed og Glands, den
mægtige Kirkebygning, hvis Taarne rage op over Timelig
hedens Luftkreds iud i de høieste Himle, — denne Kirke,
hvis Hovedhjørnesten er Christus, gruudlagt paa Herrens
og iiaus Apostles Prædiken, udslyret med Ordets og Sakra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skankir3/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free