- Project Runeberg -  Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insekter og andre lavere Dyr /
163

(1900) Author: Sofie Rostrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163

er 20—30 Mm. Puppen, der har omtrent samme Størrelse,
er brun; Vinger, Lemmer og Følehorn ses liggende tæt
tiltrykt til Kroppen ligesom hos en Sommerfuglepuppe.
Den sidste Kropring er bevæbnet med Torne, hvoraf der
ogsaa kan findes nogle paa de andre Ringe; ved Hjælp
af disse Torne arbejder den sig op igjennem Jorden mod
Slutningen af Puppetilstanden. Myggene kommer frem
af de halvt op over Jorden ragende Puppehylstre fra Juli
til henad Eftersommeren. Navnlig i September Maaned
ser man dem sværme dansende om med Bagkropsspidsen
bøjet ned mod Jorden for at aflægge Æggene i eller paa
denne. Æggene er sorte, langagtige, noget bøjede.
Allerede om Efteraaret angriber Larverne Græsser og den
unge Vintersæd; om Vinteren ligger de i Dvale i Jorden,
men skal undertiden, naar Markerne dækkes af Sne, kunne
findes liggende i Mængde paa denne, forstyrrede i deres
Vinterhvile. Det følgende Foraar tager de fat med
fornyet Kraft og æder nu af Kornsorterne, Græsser, Kløver,
Roer, Beder, Kartofler, de fleste Kjøkkenvæxter osv., er
altsaa ikke kræsne i Valget af deres Næringsmidler. Om
Dagen æder Larverne af Rødderne, om Natten kommer
de derimod frem og æder af de unge Planter, som de
fortærer fuldstændigt, eller hvis tiloversblevne Rester de
trækker med sig ned i Jorden. I Graavejr kan de ogsaa
om Dagen træffes over Jorden, ellers gaar de allerede
meget tidligt om Morgenen ned i denne.

Rundt omkring fra hører man Klager over
Stankelbenlarver. Fra England lyder deres Skudsmaal endogsaa,
at de er Landmandens og Gartnerens værste Fjende. Fra
Norge beretter Schøyen hvert Aar om deres Angreb paa
Kornmarker og Enge særlig i Vestlandet. I Danmark
gjør de ogsaa hvert Aar Skade paa Roer, Kornmarker og
Græs. Næsten altid er deres Angreb værst paa gamle
Græsmarker eller paa Afgrøder efter saadanne *), da
Hunnerne særlig ynder at lægge deres Æg mellem Græsrødder,

*) Buus og Rostrup: Angreb af Stankelbenlarver paa en Byg
mark. Tidsskrift for Landøkonomi. 5. R. 3. B.

11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:55:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skadedyr/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free