Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kritik av Kants opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165 Kritik av Kants opfatning
være bærere av kontinuiteten i bevissthetslivet. Naar
jeg læser Kant, saa er min forstaaelse betinget av at
flere funktioner forbindes til en enhet. Jeg maa jo ikke
bare opfatte bokstaverne, men ogsaa forbinde dem til
ord, opfatte ordenes betydning og forbinde dem til
sammenhængende meningsenheter. Ifølge Kant skulde denne
enhet eller kontinuitet ingenlunde med nødvendighet
forutsætte samme subjekt. Der skulde ikke være noget
iveien for, at ett subjekt opfattet bokstaverne, et andet
ordene, et tredje ordenes betydning og et fjerde
menings-sammenhængen. Der behøves jo ingen paavisning av
at dette fuldstændig strider mot bevissthetens vidnesbyrd,
som henfører alle de nævnte funktioner til samme subjekt.
Hvis ikke samme jeg overskuet alle momenter i denne
sammenhæng, vilde jo ingen forstaaelse komme istand,
og hvorledes skulde jeget kunne opfattes som ett og
identisk, naar subjekterne i virkeligheten vekslet?
Vi maa likeoverfor Kants opfatning paany minde
om betingelserne for erindring og gj enkj endelse.
Dersom Kant hadde ret, skulde det ikke være utelukket, at
det subjekt som oplever en begivenhet, i virkeligheten
er forskjellig fra det som erindrer den. Men hvorledes
skal man kunne forene en slik mulighet med det faktum
at det erindrende jeg hævder sin identitet med det jeg
som hadde oplevelsen? For at forklare dette faktum ut
fra den av Kant hævdede mulighet, maa man betragte
jeget som identisk med bevisstheten, og hævde at
erindringen kun forutsætter bevissthetens identitet, og ikke
identiteten av det til grund for bevisstheten eller
bevisst-hetsjeget liggende subjekt. Dette stemmer ogsaa med
Kants tankegang, men kan alene opretholdes paa
grundlag av en fuldstændig falsk bevissthetsopfatning. Ti
bevisstheten i erindringsøieblikket er — som vi har set
— ingenlunde den samme som i det øieblik da
begivenheten fandt sted. Bevisstheten — d. v. s. det forhold
hvorigjennem jeg blir mig et sjælsindhold bevisst —
flyter stadig videre, og er ny fra nu til nu; men den
henviser altid til samme subjekt, idet jeg jo betragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
