Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Sjælen som bevissthet 108
visst. Absolut ubevisste sjælelige kjendsgjerninger
avviser Witasek, og han er derfor logisk nødt til at tilkjende
ogsaa den ubemerkede fornemmelse en viss, omend yderst
ringe grad av bevissthet. Forskjellen mellem bevisste
og ubevisste sjælelige kjendsgjerninger kommer bare til
at ligge i bevissthetstapen, og man kan derfor i den
bemerkende akt, hvortil Witasek henviser, kun se en inere
bestemt og uttrykkelig fuldbyrdelse av den samme
bevisst-bliven som maa finde sted for at en fornemmelse i det
hele tat skal kunne opstaa, selv om den ikke bemerkes.
I de sjælelige processer som Witasek kalder «ubevisste»,
eV m. a. o. bevissthetsmomentet for svakt til at gi sig
utslag i en uttrykkelig bemerkelses- eller opfatningsakt.
Witasek karakteriserer forøvrig denne bemerkelsesakt
som en dom, fordi den bestaar i en fastslaaen av at det
som opfattes, eksisterer.
Witasek anser det ikke for nødvendig at ty til
antagelsen av en substantiel sjæl for at forklare de sjælelige
kjendsgjerninger og bevisstheten om dem. Han fører
jeget tilbake til en dobbelt kilde, nemlig for det første
totaliteten av de relativt vedvarende dispositionsgrundlag
i hjernen, og for det andet bevissthetsenheten, d. v. s.
enheten av de aktuelle bevisste sjælelige kjendsgjerninger
som bestemmes av de vedvarende dispositionsgrundlag.
Disse sjælelige kjendsgjerninger danner bl. a. en enhet
derved, at de kun kan bemerkes (eller direkte opfattes)
av samme individ.
Dette vil være tilstrækkelig til at karakterisere de
inden den her omhandlede skole raadende anskuelser
om bevisstheten og sjælen. Ut fra denne opfatning
blir sjælen en betegnelse, som omfatter: 1. De
sjæle-’lige indholdsbestanddele, 2. de dispositioner eller
associationer som de efterlater, og som i sin tur
medvirker til at fremkalde dem paany, og 3. bevisstheten om
de sjælelige indholdsbestanddele. Edmund Husserl, som
har mange berøringspunkter med den østerrikske skole
og hvis «Logische Untersuchungen» har hat en
epokegjørende betydning for den moderne filosofi, har i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
