Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Associationspsykologien og dobbeltjeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 Associationspsykologien og dobbeltjeget
forestillingen vedvarer i en eller anden form som spor
eller disposition i hjerne eller sjæl og kan reproduceres.
Man maa ogsaa anta, at det opfattende bevisste jeg
vedvarer og kan opfatte tidligere akter, hvorved det har
henført et bestemt objektivt indhold til sig. Det er ikke
nok at forutsætte, at det som opfattes (forestillingen),
vedvarer. Man maa ogsaa forutsætte en vedvaren av
det som opfatter. Er den tidligere opfatningsakt ikke
med blandt de sammenhængende elementer som omfattes
av reproduktionen, saa kan heller ingen ny opfatning
av den, ingen gj enkj endelse finde sted.
Man har paa forskjellige maater forsøkt at forklare
gj enkj endelsen uten uttrykkelig at ta det opfattende jeg
eller bevissthetsforholdet med i betragtning. Saaledes
fremhæver repræsentanterne for den psykofysiske teori
at naar vi gjenkjender et indtryk eller en forestilling,
saa kommer det derav, at enhver gjentagelse eller
reproduktion foregaar saa meget lettere end den første
produktion, fordi processen allerede er indøvet i hjernen.
Naar et menneske forekommer mig bekjendt, saa skulde
altsaa dette ha sin grund i, at sansebilledet som en
gjentagelse av et tidligere sansebillede tegner sig med større
lethet i min hjerne. Skulde jeg i overensstemmelse med
denne teori uttrykke gj enkj end eisen, saa maatte jeg si:
«Dette menneske ser jeg lettere og glattere end den som
staar ved siden av ham. Hvordan kan nu det ha sig?
Jo, jeg har det! Jeg maa ha truffet ham før. Mit øie eller
min hjerne er allerede øvet i at se ham.»
Man ser: teorien gaar fuldstændig utenom det
centrale i gj enkj endelsesoplevelsen. Intet menneske vilde
kunne anse en slik refleksion som et korrekt uttryk for
en gj enkj endelse. Kan nogen virkelig i øvelsen og den
av øvelsen følgende lethet se det karakteristiske for
gjen-kjendelsen? Øvelse gjør ganske visst en handling lettere.
Men den første gjentagelse av en handling gjør dog ikke
saa stor forskjel. Der maa mange gjentagelser til.
Gjen-kjendelsen derimot — eller erindringen — kan være like
levende, selv om jeg bare har set tingen en gang før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
