Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
overens baade med vildes og med nordboernes karakter. En af
skrællingerne vilde nemlig overensstemmende med vilde folks
tyvagtighed stjæle vaaben, og en af nordmændene gjorde som
vikingerne kort proces og dræbte ham. Heri fandt naturligvis
skrællingerne fuldgyldig aarsag til hevn.
Naar skrællingerne i slaget blev bange fordi "Freydis"
(aabenbart en navneforveksling i Hauksbok for Gudrid) slog sig paa
brystet med det nøgne sverd, saa er det et eksempel paa de vildes
overtro. Naar "Freydis" (Gudrid) kalder skrællingerne
"stak-karer", saa minder det om den i New Englands historie bekjendte
Cotton Mathers beskrivelse, hvor indianerne i New England
betegnes som "de elendigste mennesker paa jorden."
Kort og godt: Hvor finder vi skrællingernes aandeagtige
egenskaber?
At der i tidens løb opstod overtroiske forestillinger om disse
sælsomme mennesker, til hvem de aldrig før havde seet noget
tilsvarende, er naturligt. Synderlig af den sort er der dog ikke. Der
er f. eks. den formodede "øienforblændelse" og skrællingerne, som
"sank i jorden." Men at f. eks. folk i Norge har anset finnerne for
tryllekyndige, beviser da vel ikke, at finnerne er aander, eller at
Finmarken er "De saliges øer." Nansen siger, at hvis
nordmændene virkelig havde været i nogen nærmere berøring med de
indfødte. saa vilde de snart have tabt sine overtroiske forestillinger
om dem. Men nu har nordmændene i over tusen aar været i
berøring med finnerne, men overtroen angaaende dem er neppe endnu
uddød.
En del "skipperskrøner" er der i beretningerne om
vinlands-reiserne. Der er nu fabelen om Hake og Hek ja. Og saa er der
beretningen om "enfodingen."
En del virkelige begivenheder er aabenbart bleven givet et
overnaturligt præg. Saaledes har Gudrid, idet hun er falden i søvn
ved vuggen, drømt at hun saa en storøiet kvinde. Dette er bleven
gjort til et syn. Kanske ikke engang Gudrid selv var sig bevidst,
enten hun drømte eller var vaagen. Det hele blev pludselig
forstyrret ved et brag. Og her mindes vi balistaen, den meget
naturlige, virkelige og haandgribelige balista. Naar Thorvald og hans
fæller blev trætte og faldt i søvn er det blevet givet et
overnaturligt tilsnit ved at det heder: "De blev da grebne af saa tung en
søvn, at de ikke kunde holde sig vaagne." Og her er atter en drøm
eller anelse gjort til noget overnaturligt.
Den formodede drukne Tyrker maatte naturligvis i Nansens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
