Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
deres adfærd, at "de blev der en stund og undrede sig over dem,
som var der, og roede siden bort", har ogsaa virkelighedens præg.
Sagaen beretter, at "Karlsefne og hans folk havde gjort sine
boder ovenfor indsøen, og nogle af husene var nær ved vandet og
andre fjernere." Ifølge Flatøboken havde Karlsefne faaet Leifs
"boder" tillaans; men med den store skare af folk i Karlsefnes
følge kunde man nok alligevel trænge at bygge flere huse. Som
før omtalt, var vinteren mild; noget der ikke behøver at ansees som
et bevis for, at de var kommen til en sydligere egn end ved
Straum-fjord. "Da vaaren kom, saa de en morgen tidlig, at en mængde
skindbaade roede søndenfra forbi næsset saa talrige, at det saa ud,
som der var saaet kul foran viken, og der blev svunget med
stænger fra hvert skib." Karlsefne og hans folk viste da som før sine
hvide skjolde, og skrællingerne gik iland. De havde graat
pelsverk og forskjellige slags skindvarer, som de vilde bytte bort. De
vilde kjøbe sværd og spyd, men det forbød Karlsefne og Snorre.
Her er altsaa overensstemmelse med Flatøbokens beretning. Men
mens denne omtaler skrællingernes behag i melkevarer, saa
berettes i den anden saga om, hvor begjærlige de var efter rødt
klæde. Det ene staar ikke nødvendigvis i strid med det andet.
Skrællingerne, siges det, "tog et spand langt stykke rødt klæde for
skind, som ikke var blegnet i farven, og bandt det om sit hoved.
Om en stund begyndte klædet at slippe op for Karlsefne
og hans folk, og de skar det op saa smaat, at det var ikke mer end
en finger bredt, og skrællingerne gav ligesaa meget for det som
før." Det er imidlertid selvsagt, at i hvor smale strimler man
end skar det røde tøi, saa maatte det tilsidst tage ende; og det er
sandsynligt, at det var nu, man fandt paa at byde skrællingerne
melkevarer. Imidlertid tog handelen en bråt ende, men paa en
anden maade end ifølge Flatøboken. Karlsefnes stud, der altsaa
først nu skal være bleven var skrællingerne, indfinder sig paa
scenen, og brøler høit. Skrællingerne bliver forskrækket og løber
til sine baade og ror væk. Og de er blevne saa fornærmet paa
grund af studens uhøflige optræden, at de efter tre ugers forløb
kommer tilbage i stort antal for at tage hevn.
Som ovenfor anført, kom skrællingerne ifølge Flatøbokens
beretning to gange med varer, som de solgte til nybyggerne; og dette
er maaske rigtigere, end at de kom blot en gang med varer, som
berettet i Hauksbok. Derimod kan ikke Flatøbokens
tidsangivelser ansees som rigtige. Det kan ogsaa antages, at
skrællingerne, som berettet i Hauksbok, den første gang kom roende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
