Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
dede spaadonis indhold, og dette tyder igjen paa, at Flatøbokens
beretning er mindst ligesaa gammel som Hauksbokens.
Karlsefne blev altsaa gift med Gudrid. Saa heder det, at "i
Brattalid begyndte folk at snakke om, at man burde opsøge Vinland
det gode, og det blev fremholdt, at man burde reise did for landets
gode naturbeskaffenheds skyld." Karlsefne og Snorre
Thorbrands-son gjorde deres skib istand for at opsøge landet den næste vaar.
Bjarne Grimolfsson og Thorhall Gamleson gjorde ligeledes deres
skib rede. Saa nævnes en mand ved navn Thorvard; "han var gift
med Freydis, en frilledatter af Erik Røde." Han drog ogsaa med,
heder det. Om at Freydis var med nævnes her intet. Saa siges det,
at Thorvald, Eriks søn, var med. Han nævnes her for første
gang i denne saga. En tredie mand, som nævnes, er Thorhall
Veidemand (jægeren), en stor og kjæmpesterk mand, en tværdriver
og en "daarlig kristen." Disse tre var paa det skib, som Thorbjørn,
Gudrids fader, var kommet til Grønland i. Her bør bemerkes, at
i 110. 557 nævnes ikke Thorvald Eriksson paa dette sted, men der
siges, at skibet førtes af Thorvald, en svigersøn af Erik Røde.
Det siges i Hauksbok, at de reisende ialt havde 40 mand og
et hundrede, hvilket ifølge den gamle regnemaade med 120 i
hundredet bliver 160; og ifølge Reeves’s oversættelse af no. 557 staar
der 40 mand mindre end 200, altsaa 160. Det er saaledes ikke godt
at forstaa af hvad grund Gustav Storm sætter tallet til 140. Om
at der var kvinder med nævnes ikke her et ord.
Det berettes, at de seilede til Vesterbygden og derfra til
Bjarn-eyar. "Derfra seilede de to døgr i syd" og kom til et land, hvor
de fandt store stenheller. "Der var en mængde hvidræv." De
kaldte landet Helluland. Derfra seilede de, ifølge no. 557, to
døgr med nordlig vind og fandt land, skovbevokset og med mange
dyr; paa en ø i sydøst dræbte de en bjørn. De kaldte øen Bjarney
og landet Markland. I Hauksbok heder det, at de seilede to døgr og
bar af fra syd mod sydøst, og at paa øen sydøst for landet fandt
de "bjarndyr". Naar vi antager, at Helluland er New
Foundland, til hvis nordlige hjørne de reisende ankom, saa er det aldeles
rigtigt, at de maatte seile mod sydøst for at komme rundt øen, men
det er slet ikke nødvendigt at antage, at de holdt ved i denne
retning, til de kom til Markland, eller at antage, at Markland er det
sydlige New Foundland. Nedenfor skal vises, at denne del af øen
ligesaalidt er et skovland som den nordlige; og der skal ligeledes
vises den sandsynlige aarsag til, at der i denne saga intet nævnes
om jøkler i "Helluland".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
