Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
rettes om hekseri, gjengangere og spaadomme i forbindelse med
hende og hendes død. Ogsaa om Leifs Thorgunna heder det, at
Leif fandt, at hun kunde mer end en ting, eller som vi nu vilde
sige, at "hun kunde mere end sit fadervor." — Leif kom til Norge
om høsten og drog til Olaf Trygvesons hof, hvor han blev vel
modtaget af kongen, der saa, at han var en duelig mand. Mens
det i Flatøboken berettes, at Leif og hans følge blev døbt, men
intet siges om, at kong Olaf paalagde ham at forkynde
kristendommen i Grønland, saaledes nævnes her intet om Leifs daab, men
derimod, at kongen bad ham paatage sig at paabyde kristendommen
der. Leif samtykkede heri og drog afsted om sommeren. Der
staar i sagaen: "Leif satte nu tilhavs og var længe ude og traf
paa lande, som han ikke havde kundskab om før, der voksede
selvsaaede hvedeagre og vinranker. Der var ogsaa det træ, som
kaldes masur, og af alt dette tog han prøver. Nogle træer var saa
store, at de blev brugt til husbygning. Leif fandt folk paa et
skibsvrag og tog dem med sig hjem. Paa denne vis viste han sin
storsindethed og djervhed og paa anden vis, da han indførte
kristendommen i landet. Og altid siden blev han kaldt Leif den
heldige." Som man ser, lader det ikke til, at denne forfatter ved
stort om denne Leifs reise. Ifølge hans beretning ser det ud, som
om Leif for anden gang er bleven dreven ud af sin kurs. Han
traf derved paa ukjendte lande, altsaa ikke bare et, men flere
lande, og han fandt der selvsaaede hvedeagre og vilde
vinranker og det træ, som kaldes masur. Hvor mange lande det
var, og hvor de nævnte ting voksede, eller i hvad retning
han seilede fra disse lande for at komme til Grønland, nævnes ikke
her. Men af sagaens beretning om Karlsefnes reise fremgaar det,
at Karlsefne vidste god besked baade om, i hvad retning han skulde
seile, hvor mange lande det var, og i hvilket af dem selvsaaet korn
og vinranker skulde være at finde.
Efter at have omtalt Leifs forkyndelse af kristendommen
bemerker sagaen, at der fra denne tid var megen tale om, at man
skulde "søge efter det land, som Leif havde fundet." "Den, som
var fremmest i dette", heder det, "var Thorstein Eriksson, en klog
og afholdt mand." Vi ser altsaa, at ligesom denne forfatter
ovenfor sagde, at Erik Røde havde to sønner, Thorstein og Leif,
og intet nævner om Thorvald, saaledes ved han heller ikke noget
om Thorvalds reise, men lader Thorstein være den næste i rækken.
Han kjender dog beretningen om Eriks fald af hesten. Men da
han lader Leif spille Bjarnes rolle som Vinlands tilfældige opdager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
