Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
fik navnet Snorre." Skjønt dette berettes efter beretningen om
mødet med skrællingerne, saa er det vel meningen, at Karlsefne
lod gjøre gjærdet om høsten, da der staar, han gjorde sig beredt
til ophold der. Til dette ophold beredte han sig vel om høsten.
Angaaende Snorres fødsel, da er der vel feil baade med hensyn
til tiden og stedet, da der i Hauksbokens beretning udtrykkelig
bemerkes, at han fødtes den første høst efter ankomsten til landet,
og han maatte altsaa være født ved Straumfjord. Feilen kommer
naturligvis af, at Flatøbokens beretning ikke kjender til opholdet
paa dette sted. Skrællingerne kom ifølge sagaen igjen den
følgende vinter i større antal og med samme varer som før.
Karlsefne bad kvinderne bære ud samme slags mad som forrige gang, og
straks skrællingerne saa den, kastede de sine bylter ind over
gjærdet. Sagaen beretter her følgende: "Gudrid sad indenfor i døren
ved sin søn Snorres vugge, da bares en skygge for døren og ind
tren en kone i en sort, snever kjole. Hun var noget lav, havde
et baand om hovedet, lysebrunt haar, et blegt ansigt og store øine,
saa at ingen nogensinde havde seet saa store øine i et menneskes
hjerneskal. Hun gik til Gudrid, hvor hun sad, og sagde: "Hvad
heder du?" — "Jeg heder Gudrid; men hvad er dit navn?" — "Jeg
heder Gudrid", siger hun. Da rakte Gudrid husfrue hende sin
haand, at hun skulde sætte sig hos hende, men i samme
øieblik bares et stort brag for Gudrids øren, og forsvunden var konen.
Netop i det samme blev en skrælling dræbt af en blandt Karlsefnes
huskarle; thi han havde villet tage deres vaaben. Skrællingerne
foer derpaa afsted det forteste, de kunde, men deres klæder og
varer blev liggende^ tilbage. Ingen havde seet denne kone uden
Gudrid alene." Det er slet ikke nødvendigt at antagev at denne
beretning er en ret og slet opdigtelse. Det sandsynligste er, at det
har været en drøm, som senere i traditionen er blevet gjort til en
virkelig oplevelse. Kanske ikke engang Gudrid selv har været sig
bevidst, at hun bare drømte. At hun hørte et stort brag minder
om, at der ogsaa i Hauksbok berettes om et stort brag, der fandt
sted under kampen med skrællingerne. Det kan godt antages, at
det er det samme, og at det i Flatøbokens beretning er henført til
et urigtigt tidspunkt.
Karlsefne gjættede med god grund, at skrællingerne efter
drabet af deres kamerat vilde komme tilbage med ufred og traf
forberedelser til forsvar. Der nævnes intet om enten skrællingerne
var borte kort eller længe, men bare at de kom til det sted, som
Karlsefne havde bestemt til slag. Om dette sted siges, at der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
