Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
tes: "Men de blev da grebne af saa tung en søvn, at de ikke kunde
holde sig vaagne, men sovnede alle ind. Da kom der et raab over
dem, saa alle vaagnede. I raabet hørtes de ord: Vaagn op,
Thorvald, du og alle dine mænd, hvis du vil redde livet; gaa
ombord paa skibet, du og alle dine mænd, og seil saa hurtigt som
muligt fra land." Det er klart, at fortælleren her mener, at noget
overnaturligt griber ind. Men at de reisende blev trætte og faldt i
søvn er meget naturligt, skjønt sagaskriveren synes at ville antyde,
at der var hekseri med i spillet. Dernæst er det en ubestridelig
kjendsgjerning, at folk ofte i drømme faar anelse om en
overhængende fare. Det er ikke engang usandsynligt, at det er forekommet
de reisende, eller nogen af dem, som om de har hørt lignende ord
som ovenfor anført. Men hvorledes det end forholder sig hermed,
saa gjør det hverken fra eller til med hensyn til beretningens
paalidelighed forresten. Om skrællingerne berettes, at de kom i en
utallig mængde skindbaade inde fra fjorden. De lagde til i
nærheden af skibet og skjød paa Thorvald og hans mænd, der
forsvarede sig bag stridsskjærme, som de satte op. Naar der staar, at
skrællingerne skjød paa dem en stund og derpaa flygtede det
forteste, de kunde, saa stemmer det overens med indianernes
kamp-maade, da det er deres vis at gjøre pludselige angreb og derpaa
hurtig trække sig tilbage. Thorvald spurgte sine mænd, om nogen
af dem var saaret, hvortil de svarede, at det var de ikke. "Jeg er
saaret i armhulingen", sagde Thorvald, "og det vil blive min død."
Han bad sine mænd begrave ham ved et næs, som havde forekommet
ham særdeles vakkert og bekvemt til et bosted. Endvidere
at de skulde sætte et kors ved hans hoved og et ved hans
fødder og kalde stedet Krossanes. I anledning heraf
bemerkes i sagaen, at ved denne tid var Grønland kristnet;
men at Erik Røde døde før kristendommen. Hermed menes
sandsynligvis, at han døde, før kristendommen var helt indført.
Thorvald døde, og hans mænd gjorde som han havde befalet.
Det berettes derpaa, at de opsøgte sine kamerater, hvoraf sees, at
nogle af følget var blevne tilbage ved Leifsboderne. Det var nu
sandsynligvis ved høsttider. Det berettes, at "de forblev der
vinteren over og samlede vindruer og trælast til ladning for skibet."
Hvis man vil presse disse ord, saa kan man deraf faa ud, at disse
folk samlede vindruer om vinteren. Det er absolut det eneste sted
i Flatøbokens beretning, hvoraf en saadan mening synes at fremgaa.
De havde imidlertid, som ovenfor antydet, rigelig anledning til at
samle druer om høsten, og at dette ikke er ligefrem udtalt behøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
