Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8
kerhed, at der til grund for 557 4to og beretningen i Hauksbok
maa have foreligget en ældre skriftlig kilde. Vi ved ogsaa, at
denne er sporløst forsvunden. Ligedan kan der til grund for
Flatø-bokens beretning have foreligget skriftlige kilder, der er forsvundne
eller ødelagt. Hvad den mundtlige tradition angaar, da skriver
beretningerne sig naturligvis hovedsagelig fra den tid reiserne blev
gjort.
II. GRØNLÆNDINGATHOTTR, ERIK RØDES SAGA OG
NO. 557.
Lad os nu foretage en sammenligning mellem de to beretninger,
Flatøbokens og Erik Rødes saga eller Hauksboks og no. 557 4to,
ikke efter forvrængte fremstillinger, vilkaarlige tillæg og
fordreiel-ser, men efter sagaernes egne ord.
Ifølge Flatøboken kom Bjarne Herjulfsson en sommer hjem
til Island fra en handelsreise til Norge. Han fik da høre, at hans
fader var draget med Erik Røde til Grønland. Han vilde da ikke
losse sit skib, men drog straks afsted for at opsøge sin fader.
Under storm og taage blev skibet drevet til en ukjendt kyst.
Landet var uden fjelde og bevokset med skov og havde smaa hauger.
De lod landet paa deres venstre side og seilede to døgr, før de
igjen saa land. Dette var fladt og skovbevokset. Saa seilede de
tre døgr med sydvestlig vind og kom til et land, der var høit
og bjergrigt, og med jøkler paa. Bjarne vilde ikke lande paa nogen
af disse steder, da han ikke syntes de lignede, hvad han havde hørt
om Grønland. De seilede nu i fire døgr mod nordøst og kom til
Grønland, hvor de landede ved Herjulfsnæs, hvor Bjarnes fader
boede. Omtrent ved aar 1000 reiste Bjarne til Norge og besøgte
Erik Jarl, der havde efterfulgt Olaf Tryggveson. Hans reiser og
de ukjendte lande, han havde seet, kom naturligvis paa tale. Han
blev dadlet for sin mangel paa videbegjærlighed, da han ikke havde
undersøgt disse lande. Da han kom hjem til Grønland, blev der
megen tale om at søge efter land. Leif Eriksson, der aaret før havde
været i Norge og var bleven døbt hos Olaf Tryggveson, kjøbte
Bjarnes skib og beredte sig til at drage paa opdagelsesfærd med
35 mand. Han bad sin fader Erik være leder for færden. Erik
indvendte, at han var gammel, men samtykkede dog. Men da hans
hest paa veien ned til skibet snublede, saa han faldt af hesten og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
