Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Det gamle skilderi
Værsaagod min
herre, her har De
revolverne, og bring
damerne min
foreløbige undskyldning.
Med en svær
revolver i hver haand
gaar jeg rolig ned
i løvhytten, til de
ængstelige venner.
Calle omfavnet
den jævlige
norr-baggen — og hans
unge Karin saa saa
pent paa mig. Triumf
over hele linien.
Strindberg ilte
op paa sit værelse,
mørk og trist over
denne lange dumme avbrytelse i skrivekunsten. —
Over aasene i syd, mot Sigdal og Modum, laa nu en irrgrøn
stripe av morgen eller dag. Det skulde vel hermed antydes at solen
gnikket sine sure vinterøine og tænkte paa at staa op.
Elling, sa jeg til skyssgutten, du er jo saa full av viser, syng litt
for os, kanske kunde det varme litt, nu i solsprætingen, for den er
det kaldeste paa dagen.
Aa ja, men jeg er aldeles tælla i kjæften gett, harru kjendt slik
kulde før? Men syng du først da. —
Og jeg stemte op Ernst Josephsons tekst og tone:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
