Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
tens drøm den gud, som han om dagen ikke tror på
og skuespillets endelige løsning er en pegen mod
himlen, — mod ,stjernerne" og ,den store stilhed —"
Og ,Solnæss’" bygger kirker — det stod for ham
som det høieste — bygger dem ud af sit fromme
hjerte, og lægger al sin inderlighed og kraft i arbei-
det. Han taler med sin gud og brydes tilslut med ham
som Jakob i det gamle testamente brydes med Je-
hova ...
De mange kritikere, som for tiden skriver om Ib-
sen, glemmer efter min menig at betone en vigtig
— måske den vigtigste faktor i hans udvikling, —
hans religiøse opdragelse, det dybt religiøse grund-
drag i hans natur — og derfor blir billedet af ham
heller ikke fyldestgørende.
De glemmer, at hans fødsel i en pietistisk småby
som Skien, fuld af sekterere, har mærket ham for
ale nder
Hvad barnet samler af indtryk, lever manden af.
Det blir hans åndelige kapital.
Ibsens mor lærte ham tidlig at bede, til i sorg og
glæde troende at henvende sig til en usynlig magt
ovenover ham, og hun fortalte ham de skjønneste
historier af bibelen. Og ved hendes hånd gik han som
liden gut hver søndag til kirken, som lå ligeover for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
