Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
,Men, kjære Bjørnson, De tror da vel ikke, at det
var min skyld,’* svared fruen med sit rolige smil.*)
Sæsonen måtte nu betragtes som slut. I hotellet
blev det mere og mere tomt; der reiste gjæster hver
dag. De kolde, skumrende aftener var ikke altid be-
hagelige. Man begyndte at drømme om byen og den
hjemlige komfort, om theatret, kaféen og vennekred-
sen ved stambordet der.
Det var som om en afskedsstemning lå over hele
huset ...
Ibsen var taus ved middagsbordet; om aftenen
blev han ikke stort livligere.
Jeg læste dengang, uden al kritik, Heines værker.
Ibsen hadde tidligere i Miinchen gjort sig lystig over
mit ,Heinesværmeri’* — han mente at det til nød
passed for grønne ynglinge — og talte nu med ringe-
agt om den digter, som hadde henrevet ham i hans
*) Hyor stor beundring Bjørnson næred for fru Heiberg, ikke
alene for hendes kunstneriske og literære begavelse, men også for hen-
des politiske indsigt fremgår best af et brev, som han skrev til forfat-
terinden Clara Bergsøe, efter at denne hadde udgivet sin bog om fru
H. (En kopi af brevet er i min besiddelse.) Bjørnson skriver blandt
andet: ,Jeg for min del mener, at i fru Heibergs hånd vilde den danske
stat nu ha” eiet Slesvig og været den tredie stat i det skandinaviske for-
bund. Hun var den eneste i sin danske samtid, som hadde magtet op-
gaven.””
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
