Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
landsmandinde i Rom, som et ,skelet, hvorover der
var spændt den tynde hud af en svineblære*").
»Det er let at være åndrig," sa” jeg, ,når man
ikke tar hensyn, men sætter sig ud over alt som
Welhaven. Trods hans sværmeri for et elegant salon-
liv, blev der altid noget af den bergenske gadegut
hængende ved ham ... Ja, han kunde være rigtig
uopdragen ... Man har fortalt mig hvorledes han
opførte sig en aften, da der var stor soirée i stifts-
gården. Fredrik Stang var dengang statsminister:
Værtinden var en korpulent, usædvanlig alvorlig
dame og efter at Welhaven en stund hadde betragtet
hendes ubevægelige ansigt, berørte han pludselig
med sin pegefinger hendes værdige dobbelthage og
sa" barnlig indsmigrende: ,Er det da umuligt at
fremtrylle et lidet smil der?" —
Ibsen hadde ringe sympati for Wergeland, til gjen-
gjæld beundred han Welhaven både som kunstner
og menneske. Det hadde været en nydelse for ham
i sin tid at høre Welhavens forelæsninger. Welhaven
formelig blænded ham ved sin veltalenhed.
Ibsen fortalte at da han en dag hadde været på
Welhavens forelæsninger, gik han ikke straks hjem,
men blev stående sammen med nogle unge begei-
strede studenter ved universitetets udgangsdør for
at opfange endnu et glimt af den elskede lærer og
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
