Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Vore digtere har som bekjendt aldrig kunnet trives
i vor lille, halvfærdige hovedstad med dens ameri-
kanske parvenupræg af hurtig vækst og ungdomme-
lig iver efter at følge med i kapløbet ...
For Bjørnson var Kristiania ,Tigerstaden’’, som
han altid flygted fra til sit kjære ,Aulestad", fru Col-
lett leved mest i udlandet og hendes bittert klagende
apostrofe til Kristiania i , Amtmandens døtre" — ,,0,
du lille, du store by, hvad er det for en sky af kulde
og mismod, som hviler over dig" — er berømt. Jonas
Lie bodde i Paris eller Berchtesgaden.
Ibsen kunde heller ikke forsone sig med Kristia-
nia, han leved som vi ved omtrent en menneske-
alder i frivilligt exil ude i Europa, og når han omsider
paa sine gamle dage bekvemmed sig til at slå sig ned
i den ,sure byen", som han ved leilighed kaldte den,
var det væsentlig af hensyn til sønnen, som han gjer-
ne vilde skabe en betryggende stilling i fædrelandet.
Han bragte derved et større offer end nogen aner.
Især længtes han efter Miinchen, det kjære, livs-
glade, gemytlige Miinchen.
I hans breve finder vi gang på gang udtryk for det
mismod, den følelse af hjemløshed, som Norge ind-
gjød ham.
Til Magdalene Thoresen skriver han allerede i
1868, da han flygtig tænkte at bosætte sig hjemme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
