Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Aftensamtaler. Ibsen kritiserte de norske sam-
tidiges retskrivning. Efter hans råd forandred jeg nu
resolut min måde at skrive på. Jeg anvendte små
bogstaver undtagen i steds- og personnavne, brugte
å istedetfor aa, og satte hårde konsonanter, hvor det
absolut trængtes etc.
,Det er let at lære,’* sa" Ibsen, ,og den nye ret-
skrivning vil skaffe Dem flere læsere, — ikke mindst
i Sverige."
Fra dette emne kom vi over til målstrævet
hjemme.
Ibsen var oprindelig ingen fiende af målet. Vi må
erindre at han i sin studentertid og senere omgikkes
meget med Vinje, den gamle målmand, som øved en
ikke ringe indflydelse på ham. Ibsen har endog selv
en enkelt gang i sin ungdom søgt at anvende målet
og folkevisen, for at give sproget en mere hjemlig
farve, men uden held. I et af hans efterladte værker
,Fjældfuglen’* (hvor ,Olaf Liljekrans’ er omarbeidet
til operatekst) finder vi vers som dette, hvis til–
stræbte norske sprogtone piner øret med sin falske,
kunstlede klang:
Det kvad, som kvædes
i fossen, den stride.
Den slåt, som ljomer
langs bjerkelide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
