Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
lig at omgås Ibsen. Jeg tillod mig ikke at introducere
nogen til ham, heller ikke at stifte nye bekjendt-
skaber eller dyrke de gamle, af frygt for at det kun-
de mishage ham, i hvis selskab jeg nu engang hadde
den ære at befinde mig.
Da en ung, skandinavisk kunstner, der kjendte
mig godt og heller ikke var fremmed for Ibsen, uden
forespørgsel og på en nonchalant måde tog plads ved
vort reserverede bord, fik han af Ibsen en alt andet
end nådig modtagelse. Digteren var ikke at spøge
med, når han blev vred. Og da fik hans stemme en
egen uhyggelig hviskende klang, der skræmte én
mere end den mest høirøstede bebreidelse.
Dog denne hans misfornøjelse med den mindre
velopdragne kunstner gik snart over, men jeg har
ved andre leiligheder seet Ibsen vred for alvor, —
og da var han forfærdelig. *)
En formiddag, lige efter vor ankomst til Berch-
tesgaden, sa” Ibsen til mig: ,Nu får vi hilse på Jonas
Lie og frue." Ibsen hadde pyntet sig, fjæren i hatten
kneised stoltere end sædvanlig, og han bar et par
nye handsker i hånden.
Lie bodde i et lidet, venlig, hvidmalet hus med
*) Se ,,Erindringer”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
