Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trætte af at gaa paa Landeveien. Trætte af
Skuffelse — trætte, fordi alt, hvad de havde troet paa,
var gaat istykker for dem. Men Aanden var levende
i dem. Den var ikke blit træt af at søge og at vente.
Og da gaar alt an.
Det var ogsaa, da de følte det Aandens Liv, som
overstraalte dem fra den ukjendte Vandrer, at de blev
betagne, blev forfriskede, og klyngede sig til ham med
en Bøn om at blive hos dem. Deres Hjerter brændte
i dem af en ny og hellig Ild... De var kommet til
det Punkt, at de ikke kunde være alene — de trængte
én at støtte sig til.
Til det Punkt kommer vi alle engang.
Og Kristus blev hos dem. Det gjør han altid.
Han gaar aldrig fra dem, som ber ham blive —
det er ikke hans Skik. Han blir — han velsigner og
han aabenbarer sig.
Da kjender man ham. Paa Røsten, paa Blikket,
paa Lysglansen, paa den Aandens Herlighed og Glæde,
der udstraaler fra ham.
Thi som Kristus kan intet elier ingen aabenbare
sig og blive hos os. Selv naar han forsvinder for
vore Øine, blir han i os — hvad han gav os I Aaben-
barelsens Øieblik er af en saadan Aandens Kraft, at
det aldrig kan borttages, men vil sætte Spor for alle
vore Dage.
Hvorfor mon Kristus saa ofte trækker sig tilbage,
netop 1 det Øieblik vi faar ham at se og gjerne vilde
beholde ham for altid i vor nærmeste Nærhed?
Jeg tænker, først fordi vi ikke kunde bære og
taale mere. Han ved, hvad vi har Behov.
10 — Gjems-Selmer: Mors Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
