Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— dø vilde de ikke! Fulde, kraftige Skud og tittende
Øine saa de paa mig med taknemlig og forundret
Glæde og tænkte: Endelig! For de kjærlige Hænder
er det første Vaarbud for Roserne som for Menne-
skene. De længtet efter at faa udfolde sin Skjønhed
i Livet — til Glæde og Velsignelse for. liden og
stor.
Og de blev pleiet og stelt og elsket frem — og
der kom røde og hvide og gule Roser i massevis.
Og de stod i Vinduet og lo ud til Sneen og gjorde
Nar af den — for de kjærlige Hænder de trodser
selve Sneen. Og inde glædet de liden og stor —
fattig og rig — men især en fattig Mand, som var
syg og uden Livsglæde.
Han spurgte bare: Staar de slig hele Aaret?
Da maatte vi smile og svare baade ja — og nei.
For de kan staa slig hele Aaret — naar Kjærlig-
heden henter dem op.
Og den, som er fattig og syg, og den, som er frisk
og glad, kan ikke tænke sig en større forundret Glæde
end at de skulde staa slig hele Aaret.
Vi maa altid hente Roserne op, saa de kan le
af Sneen og drysse Glæde over Hjemmene. .
Gud vil det.
Gjør dit Hjem lykkeligt, saa vil det ogsaa
blive godt.
Hent Roserne op. De, som staar i Kjælderen,
og de, som staar 1 Hjerterne.
Det er nemlig saa, ser du, at de første lokker
de sidste frem. Nei, for Roser! — De Ord faar
selve Døden til at miste noget af sin Gru!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
