Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor skulde han spørge slig, hvis han ikke
gjerne vilde hjælpe, ja i det lille Spørsmaal ligger
der som en stor Længsel efter at faa Lov til det,
han ligesom lokker Sorgen frem til sig for at løse
den op og tage den bort.
I ét Menneskes Hjerte har den fuldkomne For-
staaelse af Sorgen hersket, fordi han tog alle Men-
neskers Sorg op som sin egen, gjennemlevet den —
bar den i Smertens Forstaaelse — delte den med os
i Kjærlighed til sidste bristende Blik. Derfor kan
han ogsaa trøste som ingen anden, fordi han har lidt
som alle. Det er i Grunden saa naturligt, saa for-
staaeligt — slet ikke overnaturligt. Jo mere et
Menneske ogsaa har gjennemgaaet, desto mere For-
staaelse har det ogsaa faaet af andres Sorg. Der
kommer rent som en stille Fred over en, bare man
kommer i Nærheden af et haardt prøvet Menneske —
det ved nok de fleste.
Derfor kan Kristus ogsaa trøste som ingen anden,
fordi han har lidt som ingen anden, og forstaar
Lidelsen som ingen anden.
Han har den guddommelige Forstaaelse af al
Lidelse, gjennemlevet som sin egen — derfor den
guddommelige, evige Medlidenhed.
Kvinde, hvi græder du? I en tung Stund vil
dette Spørsmaal klinge som den lifligste Musik i den
Kvindes Hjerte, som det lyder til — (og det lyder
til alle) med Længsel efter at faa Sorgen at vide,
dette som Menneskene saa nødig vil — for derigjennem
at stille den.
Som en Mors Røst, der spørger sit lille Barn:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
