Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 DEN FØRSTE SORG.
stemmen lød saa forunderlig fremmed: Barn, barn, du er syg
du kan ikke komme op af sengen saa mildt det lød,
saa kjendt ja det, barn, vilde jeg altid være tal mere,
du kjære, sorgfulde røst jeg kjender dig du er nær
du tar min lidelse bort jeg kom ind i skyen igjen den
var hvid og blød jeg sank og sank langt borte lød et
brus af orgeltoner aa, saa stærkt det bruset og jeg
kjendte igjen det kjølige vift af engevinger taager skyer
—• af og til et rift i skydækket hvide skikkelser langt
borte de kom nærmere omringet mig hvorfor danser
de saa derinde i stuen - jeg er ræd dem frels mig fra
dem nei, det er jo svaner og blomster iet slør mine
brudeblomster, der var saa mange de blomster skal aldrig
visne hører du.
Stans mig ikke nei nei hvorfor kan jeg ikke faa
fred kjendte kjære skikkelser gled ud af taagen men de
var grusomme de sprøitet helvedes ild ind i mine arme
og pulsaarer jeg brænder, brænder lider jeg ikke nok?
pin mig ikke mere! er mine fødder allerede kolde -
hvem taler jeg vil ikke, at de skal varmes — ta tæpperne
væk. Jeg brænder I Barmhjertighed er der da ikke et
eneste menneske i himmel eller paa jord, som vil frelse mig
løfte mig ikke én eneste jo én, hvor er du er
du saa langt borte jeg ber jeg tigger dig saa bønligt
løfte mig op et øieblik et secund, saa jeg kan faa kjende
luften himlen levende du har jo sagt, at du elsker
mig har du glemt alt
bort til vinduet der kom to stærke arme aa, jeg kjendte
dem tak, tak de løfted mig letted mig det vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
