Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 FØR OG NU.
»Til middan? Du veit nok ikke, at det er ost du, stak
kar !« Huf — gomme-ost-middag nei det var bedst at gaa
ind i de tomme stuer igjen det var aidrig hyggeligt i
længden ude hos Guri men jeg holdt mig knusende over
legen — »ja ja saa til aftens da tag et fad til gomme
resten kan De gi bort, nåar her kommer nogen.« Nu
kom der en smeldende latter hun vilde kvikke mig lidt
op, skjønte jeg. »Nei du er god ét fad til gomme? Jeg
maa nu vel mindst ha dem alle sammen, om det skal bli ligt
sig til gomme lei mindre som tyve liter gaar nu siet inte
an. Dem er inte saa trængendes for mjelk heller paa gaaran
naa, ser du, som alle mandfolka er reist dom er jo bare
kvinfolka og ongan heime.« —Ja hendes hjerte slog var
mest for mandfolka, det var tydeligt nok kvinder og bøni
derimod aa hvor hun irriterede mig hun var simpel
det var hun. Som altid søgte jeg at komme nogenlunde
fra det det er sortien, som gjør udslaget men mine kinder
brændte mit hjerte banket og jeg kjæmpet og kjæmpet
mod det, som vilde ta magten fra mig indtil jeg kom frelst
ind til mig seiv da brød det løs jeg kastet mig ned og
graat hjælpeløst. Kom han da aldrig, aldrig hjem mere? Og
der var siet ingen mennesker, og hvor det var vanskeligt at
være saa alene, og saa lykkelig og saa langt borte, og saa
meget som jeg ikke skulde være og saa Udet af alt det, som
jeg burde være.
Hvor mange var klokken? over otte Saa var
nok første akt forbi. Ja den var forbi.
Nei, jeg kunde ikke puste i dette mørke jeg maatte
ud under himmelen maatte føle luften lede efter en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
