Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØR OG NU. 159
Det blev saaledes min kunstneriske sans, som hjalp mig
til at bli glad i menneskene jeg vilde vide, hvad der var
bagom. Og det er hovedsagen.
Men alt dette om kunst og form og indhold, som jeg i
stilhed gik og tænkte over og søgte at faa klart for mig, kunde
jeg ikke snakke med nogen om. For det var ingen, som brød
sig om det.
Engang kom jeg alligevel til at snakke lidt om kunst
midt oppe i en saadan ko- og madpassiar. Dere skulde bare
vide, hvad jeg ved, hvad jeg elsker, og hvilket deiligt land jeg
kjender et sted langt borte østenfor sol og vestenfor maane.
Og saa glemte jeg mig og begyndte at fortælle om kunstens
vidunderland.
Men det skulde jeg ikke ha gjort. Et par alvorlige øine
fæsted sig mildt bebrejdende paa mig. »Jeg trodde ikke, man
kunde være et Guds barn, nåar man drev paa med sligt« —
nu vilde jeg ikke bryd mig synderlig om en slig ud
talelse men den gang aa, hvor det sved i mit hjerte. Jeg
som i kunsten saa den høieste Guds- og mennesketjeneste for
enet ordene frøs bort paa min mund noget frøs ogsaa
i mit hjerte fra den stund snakked jeg aldrig med frem
mede om det, som jeg elsked saa høit, og som min sjæl
tilbad.
Undtagen med én som forstod alt mit. Men nåar han
endelig kom hjem langt ud paa kvælden hvem tænkte da
længer paa theater og sligt noget det gled bort af sig seiv
fik være til en anden gang det bedste var jo ogsaa at
glemme, glemme. Ord blir saa vanskelige at finde i slige
sager de siger altid for meget eller for lidet jeg maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
