142 (Den gang : af mit livs digt)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142
FØR OG NU
at de har solen bag taagen - det er det, som er hele for
skjellen.
Men en eneste ting er absolut nødvendigt i mørketiden
om det er aldrig saa mørkt aldrig saa stormende om
snekovet er aldrig saa yrende tæt og veien aldrig saa igjen
føgel: ud, ud maa man for at slaas med det altsammen, om
saa bare en halv times tid.
Da føler man sig rent som en kjæmpe, nåar man ryster
sneen af sig ude paa traakken, føler, hvor det er deiligt »at
krybe ind under tåget atter« med friske roser i kinderne og
nye lys i øinene.
* *

Hvis det er noget, som er vanskeligt at greie for et men
neske her i verden, saa er det tankerne. Allerhelst i ensomheden.
Tankerne, ja
Jeg begyndte at tanke det var igrunden den største for
andring i mit liv.
Det var den første frugt, som kærligheden bød mig.
For kjærligheden byder altid det høiesie.
Det er ingen frase.
Det er lovfestet i al evighed af naturen seiv til livets
tjeneste.
Derfor er kjærligheden størst. Livet har mest brug
for den.
Men havde jeg da ikke tarikt før?
Naturligvis. Baade tænkt og arbeidet. Men jeg havde
ikke gjort det bevidst, og det er en umaadelig forskjel.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/sagdengang/0148.html

		Den gang : af mit livs digt / 142 (1904) Author: Ågot Gjems Selmer Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|