Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIDEN 51
Læge blev ve] af og til hentet fra nabobygderne i særligt
vanskelige tilfælde, ellers greiet de døden »foruta doktorhjælps
som vi hørte en sige.
Saa übegribeligt stille det var udenfor de smaa gråa hus
klyngene, vi red forbi I En kat sneg sig langs husvæggen,
men menneskene var som sunket i jorden. Ingen at se!
Men alligevel var det som vi kunde føle nysgjerrigheden bag
de smaa ruderne der tittet ét og snart flere smilende an
sigter frem forsvandt skamfulde et par steder stod der
dog en velvoksen kar paa trappen og hilste os iagttagende:
»Vælkommet te Balsfjord«. Store, velvoksne karer, som holdt
sine tre alen og vel saa det, de tog sig udmærket ud i sine
røde eller blåa hjemmevævede uldskjorter, som altid fiskerne
nordpaa bruger. De fleste var vist hjemme paa denne tid,
da høst-sildefisket endnu ikke var begyndt. Vi var nu naaet
saa langt som ud til næsset Langnæsøren her var damp
skibsstoppestedet og altsaa et af strandens centrale punkter.
Rundt om det store, røde nøst laa store Finmarksbaader op
trukket. Hvor var de maleriske med sine høie stævner, og
sin slanke, buede kjøl! Og de brune, barkede Seil bragte
tanken hen paa vikingetiden.
Brunlig-gyldne lyste de i solen nåar de for en »seils
vind« strøg ud over fjorden til de store fiskestævner paa Lo
foten eller Finmarken. Det bedste og største hus paa hver
gaard var baadnøstet. Hverken folk eller fæ hav de det saa
koseligt som baaden. Den er og blir dog nordlændingens
mest forkjælede og mest letsindige kjælebarn.
Hvorfor letsindige?
Jo fordi den trækker mere fra huset end til huset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
