Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 SIDEN
over alle bækker og farer langs stranden. For ikke at tale
om lemænnerne.
»De er vel ræd for dem,« lo prestefruen.
Jeg havde et øieblik glemt dem for alt det herlige rundt
omkring men nu droges mine Øine langsomt mod jorden.
Jo de var der i millionvis —! Aa saa langt
som øiet kunde række et levende tæppe af smaa arrige,
gulbrune, tykke troldbæster, der trilled rundt i sollyset, saa
det skjælved og bæved i haven i sprækker og revner
ja ind i gangen lige til spiskammeret vælted de sig i
yrende, simpel mangfoldighed. Aldrig havde jeg set noget
lignende eller drømt om, at jorden kunde ligge og dirre
slig i lyset af saa meget irrende og ilsk troldskab. Og tænk,
barna paa stranden samled dem sammen i bøttevis og rørte
rundt i dem med en kjæp til de sprak af sinne, fortalte
prestefruen.
For saa sinte kunde de bli.
Tanken paa nattens oplevelser stod tydelig for mig. »Nei,
jeg tør ikke gaa paa dem mere,« hvisked jeg. Det var ikke
muligt at undgaa dem uden at tråa dem ned for fode, det
skjønte jeg nu.
Desværre var jeg heller ikke videre modig til at stige til
hest. Den lille gule saa jo meget uskyldig ud men den
var blind paa det ene øie og noksaa snublebent, for det var
»gamle Per sin hest paa Graaberget«, prestens nærmeste nabo, for
prestens egen hest var med presten paa anekstur til Malangen.
Sæt nu gamle Per sin hest lagde sig og jeg gik paa ho
vedet i alle lemænnerne —?
Men alligevel jeg foretrak at være til hest saa længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
