- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
27

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN GANG 27
Fjorden udvided sig herinde ved bunden, som en stor
indsjø, omgivet af høie fantastiske fjelde, overalt hvor vi
kunde se. Det gav en forferdelig følelse af indestængthed.
Det var, som vi igjen fik lidt ondt for at puste. Nordlyset,
som naturligvis forstod, at dets nærværelse nu igjen trængtes
sendte af og til en liden fin lysstraale ind mellem skyerne,
saavidt vi kunde skimte nogen store, nye træhuse paa stran
den lige op under Tennæsfjeldet men intet lys fortalte
os om, at vi var ventede. Mørk og øde laa doktorgaarden
der vi fik nok seiv gjøre det lyst og varmt derinde.
Saa var det altsaa at sige farvel til »01e Bull« og dets
elskværdige kaptein, som saa vel havde ført os til maalet.
Der blev en voldsom hurlumhei vore to hundrede,
og vel saa det pakkenelliker, kasser og kollyer, skulde
stuves i baadene og ilandsættes paa stranden indtil videre
hvorledes dette kunde gaa for sig i nattens mulm og
mørke, begreb ikke jeg — men det gjorde ingenting forsikred
de andre alt skulde gaa udmærket ingenting skulde
komme bort det regned ned over os med gode ønsker og
afskedshilsner mine hænder blev trykket af kraftige sjø
mandsnæver = vi var blit gode venner med dem alle
folkene skulde nu ha sig en bolle efter at alt tøiet var losset
midt i virvaret ombord, sneg jeg mig et øieblik ned i
»grevelugaren« for at sige farvel til alt derinde men, idet
samme jeg skulde vende mig og springe op, faldt jeg lige i
armene paa greven, som nok ogsaa havde havt den samme
længsel vi stod et øieblik derinde saa paa hverandre
med taknemligt straalende øine hvor det var havde
været og skulde blive deiligt nu vi hørte stemmer, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free