Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•342
Omgivelser havde i ham en Ven med aabent
Sind og Tid tilovers til at deltage i deres private
Glæder og Sorger. Efter en af strengt Arbejde
optagen Dag kunde han vaage Natten igjennem
ved en Tjeners Sygeleje. Med sin vidtomfattende
Virksomhed, sin Evne til at overkomme Alt. som
hørte med til Rigsstyrerens og Menneskets
Pligter. var han dog i Grunden en sværmerisk Natur,
der gjerne dvælede i Mystikens Labyrinther,
sukkede efter Kjærlighed, Venskab og Skjønhed,
fyldte sin Indbildningskraft med det oldhelleniske
Livs Herlighed og drømte om Muligheden af at
opdrage en bedre Menneskeslægt, samt
grundlægge en Tro. der var i Stand til at tilfredsstille
saavel Fornuftens og Sædelighedens som
Følelsens og Anelsens Krav.
Hadrianus var paa denne Tid midt i sit
Arbejde paa Hellas’s Gjenoprettelse. Man kan
vanskelig forestille sig Andet, end at han for sin
daglige Omgangsven udviklede de Planer, han
hertil havde lagt. Og Planerne blev som ved
Trolddomsmagt til Virkelighed. Templer og
andre offenlige Bygninger, Havne, nye Stadsdele
og hele Stæder rejste sig paa den Mægtiges Bud.
Billedhuggere og Malere, inspirerede af hans
Aand, frembragte Kunstværker, der syntes en
svunden Tid værdige. Hvor Verdensherren drog
frem, var det, som om en ny Menneskehedens
Vaar blomstrede op. Selv havde han et Sind
lige modtageligt for Naturens og for Kunstens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
