Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagtnedes. Vred spurgte han Dæmonerne, om
de vare bange for Himlens Nærhed, og han
truede med at indespærre dem for tusind Aar i
sin Fingerring, dersom de sparede paa deres
uudtømmelige Kræfter. De tjenende Aander
svarede i jamrende Kor, at de følte noget
Underligt, som de aldrig før havde fornummet, i Arme,
Fingre og Kløer, og at de fra Jorden hørte to
Stemmer, som lik dem til at skjælve. „Nede
paa Forum", sagde de, „ligge knælende Mænd.
Stemmerne er maaske deres."
Da blev Simon bange. Han tænkte paa
Paulus og Petrus. Lige saa begjærlig han forhen
havde været efter at stige til Oljmipen, lige saa
travlt hk han nu med at komme tilbage til
Jorden. før Dæmonernes Kræfter svigtede dem.
Det var dog en farlig Nedfart. Snart slåp
den ene, snart den anden af de tjenende Aander
sit Tag. og Kappens Flige slog, som løse Sejl i
Storm, omkring Troldmandens Lemmer. Simon
greb med begge Hænder i Kappens øverste
Kant, han lukkede Øjnene for det forfærdelige
Dyb under sig, hans bævende Læber udtalte de
mægtigste Trolddomsformularer, som en Dødelig
kan nævne uden at brændes til Aske, og alt
imellem truede han Dæmonerne med de værste
Straffe.
Men Dæmonerne jamrede over, at de
bestandig følte sig mattere. Naar deres Hænder
vare trætte, greb de med Tænderne i Kappen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
