Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
inde, Helene. Den guddommelige Visdom sagdes
at have legemliggjort sig i hende. En skjønnere
Kvinde havde Ingen set. Men de Fleste tilføjede,
at hendes Skjønhed lik dem til at gyse. Hun
lignede en Isisstøtte. Hendes Ansigtstræk vare
ubevægelige, Huden havde det pariske Marmors
Farve, Øjnene havde Ædelstenens, men ikke
Livets Glans. Var hun en Billedstøtte, som
Simons Trolddomskunst havde givet Evnen til at
bevæge sig? Var hun et Menneske eller en
Dæmon?
Da Paulus havde opholdt sig nogle Dage i
Rom, gjorde han en Udflugt over Marsmarken
hen til den Flaminiske Port og Havernes Høj
(Monte Pincio). Marsmarken bedækkedes af
Menneskeskarer, som vare lokkede ud ved Rygtet
om, at Simon Undergjøreren og Helene vilde
vise sig. Og de kom, trukne af hvide Heste i
en guldglimrende Triumfvogn, Simon klædt som
Jupiter Serapis med det juvellysende Kornmaal
paa Hovedet og Scepter i Haanden, Helene som
Isis med Byssos-Slør, halvmaaneformet Diadem
og i Lokkerne en Lotusblomst. I deres
Kjøresvend gjenkjendte man Kejseren selv. Vognen
omgaves af bekransede Sangere og Drenge, der
svang Røgelsekar. Foran og bag den red
Præ-torianere i gyldne Rustninger. Langs hele Vejen,
som Toget tilbagelagde, sank Folket paa Knæ
og raabte: „Hil Guden fra Samaria, Cæsars
Veu! hil den guddommelige Visdom, Helene!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
