Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
en stor Del af de nedbrændte Stadsdele for sin
nye Kejserborg. Men sikkerlig har denne Brand,
saa skjøn den end var som Skuespil, og saa
veltilpas den end kom for Neros Byggeplaner, dog
ikke fyldt Nogen med dybere Sorg end ham, thi
utallige Kunstværker og imellem dem mange af
uvurderligt Værd, Malerier og Billedstøtter af
det gamle Hellas’s mest fejrede Kunstnere, vare
tilintetgjorte i Flammerne. Imidlertid blev
Sindsstemningen imod Kejseren saa truende, at lians
Venner fandt det raadeligt at lede Mistanken ad
en anden Kant og udpegede de Kristne. Og
det er mere end muligt, at Anklagens
Ophavsmænd troede paa dens Sandhed. Om de
Kristnes nye Trossamfund vare gyselige Løgne i
Omløb. Endnu en Menneskealder senere, da Romerne
havde haft Tid til at skaffe sig bedre
Underretning om deres Lære, kunde jo en saa
rettænkende Mand som Tacitus, der særdeles vel kjendte
Historieskriverens Pligt til at grunde sine Domme
paa Fakta og ikke paa Rygter, kalde den nye
Lære en afskyelig Overtro og regne den til det
„Uhyggelige og Skjændige, som fra alle Kanter
strømmer sammen i Hovedstaden og der tinder
Tilhængere". Der herskede paa denne Tid stærk
Spænding imellem de Kristne og deres jødiske
Brødre i Rom, og man har gjættet paa, at
Pop-pæa Sabina, som skal have liaft Tilbøjelighed for
Mosaismen, var den, der indgav Anklagen. Men
lad os hellere tro, at hun lioldt en beskyttende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
