Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
(1 ri a n us herskede en lærd Eklektieisnie, med en
Forkjærlighed for Idealismen; under Antoninerne
en Idealisme, der artede sig stiv og, om jeg saa
maa sige, stoisk. Den bestandig mere og mere
aandsfattige og skematiske Idealisme viger
dernæst Marken for en Realisme, som stundom
grænser til det Raa, Kunsten, Slave af de
Fornemme, faldt, som tilbørligt var, mere og mere
i deres Slavers Magt, Under Septimius Severus
er ogsaa den tekniske Færdighed sunken, og med
Konstantinerne bryder et Barbari ind, hvis
aandelige Tomhed og tekniske Armod vælger en
Stil, som ikke er i Stand til at hæve sig til
Barokkens Egenmægtighed, men bebuder dens
Svulst.
Om Nero selv som Kunstner ere de Gamles
Domme forskjellige. Det ærede en Fyrste at
dyrke Digtekunst, Historieskrivning og
Veltalenhed; det var ham indrømmet at føre Penselen
og Mejselen; man optog det ikke ilde, om han
i en snevrere Vennekreds sang til Citharen;
men Gamnielromeren gyste ved Tanken om en
Imperator, som dansede eller talede gjennem
Skuespillernes Maske, og gjorde han det offenlig,
manglede Sproget Ord for Dommen over ham.
Det er derfor mer end sandsynligt, at de, der
saa1 ham optræde paa Theatret, ikke bestræbte
sig for Upartiskhed i Vurderingen af hans Evner
som Skuespiller, Sanger og Citharspiller, samt
at denne Sindsstemning heller ikke indvirkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
