Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
var voxet ved Agrippinas Død"; men aldrig
kunde han dog alligevel ane det Skuespil, der
ventede ham. Senatet i Embedsdragt kommer
ham i Møde; fra Tribuner, oprejste langs med
Hovedgaderne, juble Kvinder og Børn; Borgerne
trænge sig omkring hans Vogn, Takofre brænde
i Templerne, og saaledes drager Modermorderen
som Triumfator op til Kapitolium. Senatet
samles i Kuriet og erklærer i Roms Navn, at
Agrippinas Død var en Lykke for Staten.
En eneste af Fædrene undsaa sig ved at
deltage i denne Erklæring. Det var Stoikeren
Trasea Pætus. Han bekræftede altsaa, hvad
Tigellinus havde sagt, at Stoikerne var et
sam-fundsfarligt Parti.
Men ikke en Gang den Villighed, hvormed
det romerske Senat og Folket tog Neros
Blodskyld paa deres egne Skuldre, var i Stand til at
gjengive ham Sjælsligevægten. Fra Aaret 59
tinder man i det Meste, som han udkaster
Planer til og foretager sig, noget Overspændt og
Feberagtigt. Hans Adspredelser blive tøjlesløsere,
lians fra Barndommen af nærede, hidtil
dæmpede, aldrig ta’inmede Attraa efter at beruse
sig i Folkets Bifald paa Theatret og Arenaen
bliver uimodstaaelig og umættelig. Men endnu
opdager man i hans Indre en Kamp imellem noget
Bedre og noget Slettere. Det er tydeligt, at han
i nogen Tid elter Modermordet har villet forsone
— ikke den offenlige Mening, som jo syntes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
