Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXIX
Lysanders Bog. Den har virkelig
Selvsynets og Oprindelighedens forfriskende Præg
over sig.
„Faust" er Goethes egenlige Livsbedrift.
Fra hans første Ungdom til hans høje
Alderdom — i et Tidsrum af over 60 Aar — levede
denne Idé i ham, udviklede sig med ham og
hentede Næring af Alt, hvad han tænkte,
erfarede og udrettede. Goethes Faust er ogsaa
vidt forskjellig fra andre Digteres
Fremstillinger af denne middelalderlige Sagnfigur. Han
er ingen Slave under jordiske,
Tilintetgjørelsen viede Formaal, men under et
virkeligt Arbejde, en virkelig Stræben, hvad Goethe
med et græsk Ord kalder „Entelechi", der
betyder Virksomhed, som har et Maal i
sig selv. Dette udgjorde hans Forbund med
en højere Verden, hans Adgangsbrev til
Himlen. Under alle sine Forvildelser tjente han sit
himmelske Kald, sin Personlighedsdrift, sin
udødelige Bestemmelse. Derfor frelses han
ogsaa tilsidst under Englenes Sang:
(jrerettet ist das edle Glied
der Geisterwelt vom Bösen:
Wer immer strebend sich bemüht,
den können wir erlösen.
Hvad var da det, som Faust saa trofast
søgte ? Det var Grundtanken for hans
Tilværelse og hans Bestemmelse paa Jorden
Meningen med hans Liv. Men da han opfattede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
