Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
62
Holdning, der er udviklet af Hæren, som har for
staaet at kæmpe saa ædelt for sin legitime Suveræns
hellige Rettigheder.» 1851 udtalte han sin Tilbøjelig
hed til at støtte Prins Christian af Glticksborgs Valg
til dansk Tronfølger, men optraadte paa en meget
nærgaaende Maade mod det danske Ministeriums
«ultranationale Politik.»
Medens Nikolaus lige over for Preussen og Dan
mark kun paa diplomatisk Maade gjorde sin Indflydelse
gjældende, havde han allerede 1849 med væbnet Magt
indblandet sig i sine sydligere Naboers Forhold. En
Opstand i Moldau og Valakiet fremkaldte russiske
Troppers Indrykning i Fyrstendømmerne, hvor de i
Forening med en tyrkisk Hær kuede den rumænske
Befolknings Rejsning, og ved Traktaten i Balta-Liman
den 28de April 1849 stilledes Moldau og Valakiet
under Ruslands og Tyrkiets fælles Beskyttelse. Faa
Dage efter sluttede Kejser Nikolaus en Overenskomst
med den unge østerrigske Kejser Frants Josef, som
havde paakaldt hans Hjælp mod de oprørske Ungarere.
En russisk Hær under Paskevits rykkede ind i Un
garn, og den 13de Avgust overgav General Gorgei,
der var udnævnt til ungarsk Diktator, sig ved Vilagos
med sin hele Hær til Russerne.
Stolt af at have kuet Revolutionens «ugudelige
Frækhed» og tryg i Overbevisningen om, at Østerrig
nu var knyttet til ham ved Taknemlighedens Baand,
medens han betragtede Kongen af Preussen som en svag,
afhængig Slægtning, troede Nikolaus nu at kunne
gjennemføre sine Planer lige over for Tyrkiet. Fra
Frankrig frygtede han ingen Fare, da han antog, at
det var mat efter de indre Kampe, og at Napoleon
den 3djes Magt endnu var altfor lidet befæstet, til at
han kunde træde kraftigt op; den eneste Stormagt, af
hvilken han ventede nogen alvorlig Modstand, var
England. Han søgte derfor at vinde den engelske
Regering for en Deling af Tyrkiet: «naar den syge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
