Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den russiske Regjering og de Unerede. 635
at blive optagne i den nationale orthodoxe Kirkes Skjød
igjen, et Forlangende, som den hellige Synode skyndsomst
opfyldte (1839). En Del af Munkene og de Troende såtte
sig til Modværge. Siemaszko, der til Belønning for sine
Tjenester var bleven Metropolit, organiserede en Missions
virksomhed, under hvilken der blev udøvet ligesaa megen
Vold for at tilintetgjøre Unionen, som der var bleven an
vendt af det jesuitiske Parti i det syttende Aarhundrede
for at grunde den. Særlig Anstød vakte Affæren med
Nonnerne i Minsk. De orthodoxe Bønder droge imidlertid
Fordel af denne religiøse Revolution. For at garantere
dem mod en vilkaarlig Behandling af de Herrer, der vare
forblevne katholske eller unerede, fik Autoriteterne i Hvide-
Rusland og Lithauen Befaling til at optage «Inventarier»,
hvori Summen af Bøndernes Afgifter og Omfanget af deres
Ydelser nøiagtigt angaves. Disse Inventarier gjorde Ende
paa Herrernes Vilkaarlighed: det var en Begyndelse til
Bøndernes Frigjørelse.
Fjendtlighed mod Frankrig. Det orientalske Spørgsmaal.
Aaret 1848. Interveniion i Ungarn.
Den polske Opstand havde i international politisk Hen
seende hidført en inderligere Tilnærmelse mellem de tre
østlige Stormagter, der ved en Traktat forpligtede sig
gjensidigt til Udleveringen af deres oprørske Undersaatter.
Opstanden fremkaldte endvidere et Slags Brud mellem
Rusland og Vestmagterne, der havde vist stor Sympathi
for den polske Sag. Keiser Nikolaus, der fortrinsvis var
Repræsentanten for den europæiske Konservatisme, saae
især i Frankrig Arnestedet for de stadigt udbrydende Re
volutioner. Czaren vilde Verdens Übevægelighed, men
Paris rystede, med visse Mellemrum, ved sine «revolutionære
Optrin» den europæiske Jordbund. Julirevolutionen 1830
havde styrtet Czarens Forbundsfelle, Kong Karl den Tiende,
fra Thronen. Den havde givet Tegnet til Revolutionen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
