Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det varegisk-russiske Samfund paa Jaroslavs Tid. 55
fremkalde en betydelig Omvæltning i Rusland. Kristen
dommens første Virkning bestod i en snævrere Knytning
af Familiebaandene. Den fordømte Flerkoneriet, den for
kastede Ligeberettigelsen mellem Slegfredbørn og den ægte
viede Hustrues Børn. Samfundet modsatte sig i nogen
Tid denne nye Grundsætning; den hellige Vladimir delte,
selv efter sin Omvendelse, ligelig mellem de Børn, Kirken
betragtede som naturlige, og de, hvilke den ansaae for
ægte. Men i Længden fik hin Grundsætning dog Over
haand, og den russiske Familie ophørte ved Flerkoneriets
Afskaffelse at være en asiatisk Familie for at blive en
europæisk Familie. Kristendommen foreskrev nye Dyder,
og gav de gamle hedenske Dyder, Gjæstfrihed og Velgjøren
hed, en mere ophøiet Karakter. Vladimir Monomakh
anbefalede sine Børn at modtage de Fremmede vel, fordi,
som han sagde: «Eders gode eller daarlige Ry afhænger
af de Fortællinger, de ville meddele i deresHjem.» Natur
folkenes Gjæstfrihed forklares ofte af deres Trang til Kjøb
mænd og Fremmede. Hos de hedenske Slaver gjaldt
Pligten til gjensidig Understøttelse kun for Krigere af
samme «Druschina», for Bønder af samme Kommune, for
Kjøbmænd eller Næringsdrivende af samme «artel». Kri
stendommen viste Enhver Velgjerninger, uden at der var
Haab om anden Løn end Belønningen i det hinsidige Liv.
Den lærte Agtelse for Haandens Arbeide og Medlidenhed
med Svaghed og Fattigdom. Hersker der end Over
drivelser i dens Forskrifter om Ydmyghed, vare de dog
nyttige i det mindste som et Tilbageslag mod raa For
domme. Mellem de to Samfundsklasser, der hvile paa
modsatte Principer, mellem Adlen og Geistligheden, skulde
der fremtidigt blive Plads for Borgerstanden. De kristelige
Forskrifters Indvirkning paa disse ildfulde og heftige Na
turer var i Begyndelsen langsom. Endelig saae man, at
Fyrsterne i Rusland hyppigt aflagde deres Stolthed og til
bragte Slutningen af deres Liv i et Klosters Fred. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
