Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
at kjende. Hun var et dobbeltvæsen, og ligesom
-gjort af to slet sammenføiede, halve sjæle. Jeg havde
let for at forklare mig denne dobbelthed; jeg vidste
jo af erfaring, at den vidunderlige pels øvet en så
omfattende, uimodståelig indflydelse, at den forandret
selve de moralske sider ved dem, som bar den.
Dette rolige, lidt trætte sind, stivnet i ensom
heden, kunde tryllersken bringe til at lyne af skjel
meri og lyse op i poetiske glimt. Til sine tider
hørtes det ud, som en forbifarende ånd skulde have
tilhvisket min nye veninde hendes tale, en af disse
omstreifere fra den hemmelighedsfulde verden, som
undertiden kommer og tåger ophold i de skikkeligste
herberger og gjør omvæltning i hele bygningen. Da
kunde jeg træffe hende urolig, lunefuld, kold, egen
sindig; snart tankefuld og indesluttet i sig selv, snart
løssluppen med pludselige udbrud. Den truende
latter, som trillet frem mellem hendes små tænder,
var ikke hendes; den virket på mig som en drikke
vise spillet på orgelet i en kirke af en gudløs
person.
De lange og ødslige decemberaftener tilbragte
vi sammen alle tre i salen nedenunder foran det
flammende bål. Grevinden holdt sig da altid hård
nakket taus; indtullet i sin pels sad hun, trods var
men fra bålet; støttet på albuerne og med blikket
fortabt stirrende ind mellem de store jernsprinkler,
så det ud, som hun studerte de små gule og røde
dæmoners leg, som har tilhold under de store ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
