Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Så gjerne jeg vilde imødekomme Dem, så hører
De jo, at jeg om nogle timer skal møde min ret
mæssige ægteherre, som vilde vise en meget rimelig
forundring, om han fik se mig optræde i mandfolke
frak. Jeg agter at komme hjem i min egen skikkelse
og naturlige kjøn. Såmeget mere som dette pelsverk
er en familjearv, som vi har mangfoldige grunde til
at holde på.
Men det er jo mig selv, som De kræver!
Hvordan vil De, at jeg skal give mit jeg til Dem?
Hør nu — jeg skal gå med på Deres gale
idéer. Efterlader jeg Dem kanske ikke en. trøst?
Denne frak, Deres frak, som jeg har gåt med i en
måned — og som min kammerpige har måttet for
andre lidt, forat det skulde blive muligt for mig at
have den på — denne frak har jo forvandlet sig
endel i Deres favør. De vil nu, ifølge Deres theorier
om kåbers pasning, gjenfinde lidt af Dem selv ved
den, lidt af en anden!
Hm — kåben fra Neapels museum ! • En deilig
trøst, sagde jeg grættent.
Slige arkæologer, de tror nu altid, de har ret
til at være fri på det på sin maner. Men tiden
går, jeg hører, hestene er ved døren, lad os holde
op med dette opstyltede pølsesnak. Hr. Olenin —
å vær så snil at give mig min pelsslynge.
Jeg reiste mig med en fortvilet bevægelse, hvor
ved stridens gjenstand gled nedover mine skuldre.
Med en halvt ærgerlig mine rakte grevinden hånden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
