Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
fløielen af brug. Resultatet var fuldt tilfredsstillende.
Der tegnet sig for mig en lang, bøielig hals, rige
og kraftige former, et smalt liv, slankt som en ung
birkestamme. Af ærmernes tranghed kunde jeg slutte
mig til leddenes og lemmernes finhed. Visse propor
tioner, som alle, der kan tegne, kjender, tillod mig,
ved hjælp af den bekjendte halvpart, at opkonstruere
den anden manglende, skikkelsens høide, hovedets
form. At hendes hår havde den samme gyldent
kastanjebrune nuance som zobelskindet, var noget,
jeg aldrig havde tvilet på. Et axiom, som jeg for
længe siden havde opstillet, var det ligeledes, at hendes
øine havde det samme dybe blåskjær som fløielen.
En ting plaget mig, naesen manglet, og jeg havde
ingen bekjendte størrelser at gå ud fra for at finde
den. Forøvrigt så vel udformet — min statue havde
ingen næse. Men pyt! Havde jeg ikke før i tiden
været vanvittig forlibt i det antike Efeserhoved, som
de tyrkiske barbarer har berøvet den samme prydelse ?
Og har jeg kanske ikke elsket mange af mine vakre
landsmandinder, som har været i samme kasus?
Således havde jeg da fåt tag i min polonæses
sjæl, dens legemlighed var for fremtiden uforanderlig
fæstnet i min fantasi. Det var en stor hvile i dette.
Fra den dag af var min indbildte veninde til, hun
levet; og jeg fik endnu større hengivenhed for dette
stykke tøi, det eneste synlige af hende. Jeg afviste
muligheden af en tanke på, at man kunde komme
og tåge den ifra mig. Jeg længtet ikke det mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
