Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
ihærdig kamp mod støvet, som havde hobet sig op
på møblerne på Bukova i sommermånederne. Ved
at se denne grove næve tåge brutalt i den fine,
blå fløielskrave, fik jeg enslags pinlig, irriteret for
nemmelse.
— Gjør bare det du skal, Ivan, og gå ikke
her og svin til det, som ikke hører os til; det er
bra, du kan lægge den sammen siden.
Om aftenen kom Ivan og gjorde et nyt angreb.
Jeg havde udkastet planen til første kapitel af min
afhandling, og jeg drev op og ned i værelset på den
urolige, adspredte måde, som sætter tankerne så godt
i fart under hjernearbeide. Hvergang jeg nærmet
mig skrivebordet, faldt mine øine på polonæsen, som
lå på divanen i lampelyset, halvt i skygge med de
livfulde, fantastiske foldekast, som klædesplag får om
aftenen, efter at have siddet længe på kroppen. Under
tiden syntes jeg, den bevæget sig, løftet sig iveiret;
den lå der i kjælne folder, og når en lysning gled
over den, tændtes det gyldentbrune gjenskin til endnu
større bevægelse og liv end om morgenen, så jeg
ventet at se et venetiansk hoved med rige hårbølger
titte frem der bag i mit store speil. Atter sendte
jeg Ivan did peberen gror. Den stakkars fyr så på
mig med en forundret mine og trak sig i respektfuld
underdanighed tilbage, en sidste levning af livegen
skabet hos vor brave tjenerstand.
Dagen efter fandt jeg på nogle af disse ud
spekulerte sofismer, som vore mindste griller har så
8 — Russisk gemyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
