Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
over på sunde mennesker omkring sig. Ingen kommer
så langt som til at forstå operationernes gang og
mål. Deres eneste synlige resultat er det lange tog
af kjærrer, som hver aften tømmer ud sit nye indhold
af sårede i ambulancen. Jeg lever midt oppi døds
rallen, pinsler og død. Jeg ser ikke andet end
brændende sår, ansigter fortrukne af feber, hauger
med lemlæstede legemer, forpinte sjæle ... Og hvor
for er al denne jammer til, hvorfor? . . .
Plevna, December 1877.
Endda varer dette mareridt, måned på måned,
intet tyder på, at det snart skal være over. Vi gjør
ganske umerkelige fremskridt. Man trænger frem,
trækker sig tilbage, forandrer chefer, . . . vort fore
havende er mislykket. Denne vor uhyre anstren
gelse er strandet, er bleven uden nytte for fædre
landet. Det har mistet sit bedste blod, de kræfter,
som skulde arbeidet på dets fornyelse, uden at få
sine planer udåd realiserede. Gal var jeg, som kunde
tro, at fornuften og videnskaben kunde gjøre verden
noget godt! Mere end nogensinde er verden et
bytte for kræfternes brutale leg. Den tyranniske
tilfældighed, som styrer den, synes kun at have ét
mål, de beskednes, de bedstes sønderknuselse. Imel
lem synes jeg, mit sind ligner disse slagmarker,
dækket med slige kadavere, som jeg daglig ser;
således hviler alle mine forhåbninger derinde, døde
allesammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
