Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
inder over Nevsky Prospektet i folkestrømmen ;
nogle arbeidere kjendte os igjen, omringet os og
fulgte os under skrig og skrål: «Hå — keiserinderne
fra forstaden Viborg! plads for keiserinderne! Ha-ha!»
Men det er det samme. Ingen modfaldenhed,
især ingen sentimental s klynk; det vilde være uvær
digt for en pige, som kjender hver af sine nerver
ved navn, uværdigt for en russisk vilje. Man må
trænge videre frem, imod det dumme samfund, lige
som den gamle tro’s apostle.
Petersburg, Marts 1877.
Nu er det da kommet, det øieblik, som vi har
drømt om tidlig og sent! Det sidste års kursus er
færdigt, vi har taget afgangsexamen, vi har fåt vore
vidnesbyrd. Jeg tør ikke glæde mig over det, som
jeg så heftig har ønsket. Hvad skal vi gjøre med
disse vidnesbyrd ? De giver os ingen af de virkelige
lægers juridiske rettigheder, vi er bare en slags på
forhånd mistænkte surrogater for læger. Hvordan
skal vi under disse omstændigheder få embeder og
praxis, som alt er vanskeligt nok at få under nor
male forhold?
Imidlertid har vi alligevel kjøbt nokså dyrt de
rettigheder, vi har fåt pruttet os til. Vi var 86, da
vi begyndte på akademiet, vi er 74, idet vi går ud.
I disse fire år har 12 af os bukket under, 7 af bryst
sygdomme. Det er en net procent, ikke sandt ? Den
vidner nokså tydelig om vore lidelser, vore savn, vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
