Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Fløiteblæseren Petruchka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
og fylde på samovarerne. Det er den eneste op
gave, hans intelligens kan overkomme at løse; og
alligevel får jeg ligeså ofte lunkent vand, at sige
hvis han ikke bliver rent borte og sidder og klimprer
paa sin violin ien eller anden krog. Mangfoldige
gange har jeg havt lyst til at tåge lønnen fra den
gamle idiot, som fortjente at sulte ihjel i sit skur,
så doven som han er —- —. Men — e —. »
« — Men De er for snil af Dem?»
«— Ånei, langtfra, — det er ham, som er god
— det er ham, som er en helt! Når jeg får lyst
til at dænge ham, tænker jeg på Bajazefs beleiring,
og da kunde jeg gjerne omfavne ham! De har vist
hørt tale om Bajazet’s beleiring. Ja, er det så, at
denne heltedåd er en lysende bedrift i vor historie,
så er det kanske mest Petruchka, vi skylder det.»
Forbauset så jeg hen på den gamle soldat.
Jeg kjendte denne episode fra tyrkekrigen, legenden
om Bajazefs forsvar. I juni måned 1877 havde
den russiske Kaukasus-arme, som blev nødt til at
gjøre tilbagetog, efterladt nogle kompagnier regu
lære tropper og nogle pelotoner kosakker på dette
lille sted, omtrent 1500 mand, kommanderet af
en major. Afskårne fra den russiske hovedstyrke,
som marscheret tilbage over Ecrivan, og omringet
af 20000 tyrker, havde den lille garnison holdt
sig tappert i 2} dage, uden brød, næsten uden
vand, stadig udsat for fiendens ild. Da general
Tergukassofs tropper gjenoptog sine angrebsmanøvrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
