Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Hun blev ført i optog til landsbyen; om aftenen
hentet de musikanter for at gjøre stas af hende,
og der var stor fryd og gammen på kneipen.
En tidlang vedblev man at snakke om denne
affære, mens huset i Ivanofka blev bygget op igjen.
Men snart udviskedes mindet om den med ruinerne,
som havde holdt det ilive. Det blev bare skik og
brug at holde god vagt i ensomt liggende huse, når
kramkarer var i nærheden.
Måneder forløb, og år. Ja, lad mig se — fire
år efterat jeg var kommen ind på krigsskolen —
og så to år til på skolen — ja rigtig, det var
sex år efter, at jeg kom hjem i sommerferien.
En morgen, som vi dråk the i haven, kom presten
hurtig gående med ånden i halsen.
« — Å, retfærdige Gud! Hvis De kunde tænke
Dem, hvad som er hændt,» råbte han, såsnart han
på afstand fik øie på os.
« — Ved det nok,» sa min far, «mølleren har
dræbt sig ved at falde ned fra en stige. Nå ja,
er det sådant umådeligt tab? Det var en uregjerlig
fyr, vanskelig at komme ud af det med, og en skræk
for bønderne.»
« — Ja,» sagde presten, «men De ved ikke det
værste. Fyren sendte bud efter mig i sin dødsstund
og bekjendte følgende for mig: — Far, sagde han,
jeg er en stor synder, det var mig, som satte ild
paa Ivanofka dengang for at hevne mig på gods
eieren, som engang havde ladet min søn udskrive
5 — Russisk gemyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
